BOG

Vi kan ikke tåle gluten

 

Denne familiebog er til jer, som har fået cøliaki i familien og nu skal leve et liv uden gluten. Og den er især til det barn, som ikke kender andre, der heller ikke kan tåle gluten. 

Bogen af skrevet af Helle Jespersen og Maj-Britt Møller og er den første livsstilbog i Danmark til børn, som har fået cøliaki. 

 

Kun 149,-


inkl. gratis fragt

Køb bogen


Bogen koster kun 149 kr., og så får du også gratis fragt (i Danmark).

 

Sådan bestiller du


Send en email til helle@nextedition.dk. Husk at skrive dit fulde navn og adresse i mailen.

Sådan betaler du

Send beløbet (149,- pr. bog) via MobilePay til 60609736.

Skriv samme navn i overførslen som i emailen, så vi kan se, at det er dig, som har betalt.

​Når vi har modtaget din besked og betaling, sender vi en bekræftelse tilbage til dig på den emailadresse, du har angivet, og sender bogen af sted inden for 2-4 arbejdsdage.

En ny tid for familien

 

I vores familie fik Amalie på 11, Julius på 15 og Maj-Britt på 48 år konstateret cøliaki på samme tid.

Cøliaki kan være svært at forstå, fordi det ikke kan ses udefra. Derfor er det godt at høre, hvordan andre børn lever med det.

I starten er det besværligt at undgå gluten. Men i denne bog giver vi dig en masse fif til, hvad du kan gøre med mad og snacks på skolen, hos vennerne, til fødselsdagsfester og i mange andre situationer.

Bagest i bogen har vi også skrevet et kapitel til dine forældre.

Vi glæder os til at fortælle dig om det hele!

 

Kærlig hilsen Familien Møller

Cøliaki er en sygdom i tarmene, som gør, at du ikke kan tåle gluten. Du får typisk ondt i maven og diarré og oplever andre ubehagelige ting.

 

Du vokser heller ikke så hurtigt som dine venner. 

Gluten er et protein, som findes i hvede, rug og byg. Man ved ikke helt præcis, hvorfor nogle mennesker kan tåle gluten, og andre ikke kan.

Når du har cøliaki tror tyndtarmen, at gluten er farligt og giftigt, og derfor går den i stykker, når den kommer i kontakt med gluten.

Hvis du har cøliaki, så har du det resten af livet. Det er ikke en sygdom, som du kan vokse dig fra. Derfor er det vigtigt, at du med det samme lærer, hvordan du undgår gluten i din hverdag.

Amalie, Julius og Maj-Britt har cøliaki, og derfor taler vi ud fra det i bogen. Men du kan godt læse med alligevel, hvis du af en anden grund skal undgå at spise gluten.

 

Sådan køber du bogen

Forfatterne

 

Maj-Britt Møller og to af hendes tre børn lever i dag med cøliaki på fjerde år. Siden diagnosen blev stillet, har hun savnet en flot børnebog om cøliaki og livet uden gluten, som er skrevet i børnehøjde til børn, der selv kan læse og forstå.

Derfor tog hun kontakt til tekstforfatter Helle Jespersen fra Next Edition, og sammen har de skabt og skrevet familiebogen “Vi kan ikke tåle gluten”.

Bogen henvender sig til alle børn, som lige har fået konstateret cøliaki og nu skal omstille sig til en ny hverdag.

For Maj-Britts egne børn var det til tider en ensom proces, fordi der ikke var andre jævnaldrende med samme problemstilling i vennekredsen.

Derfor er det Maj-Britt og Helles største ønske for udgivelsen af denne bog, at børn, som måske står i samme situation, kan få en form for fællesskabsfølelse ved at læse og kigge i denne bog.

Vil du spørge om noget?

 

I bogen svarer vi på rigtig mange spørgsmål, som børn og forældre står med i forhold til cøliaki og glutenfri kost, men har du et særligt spørgsmål, som brænder sig på, eller andre ting, du gerne vil høre mere om, så skriv til os på helle@nextedition.dk.

Vi svarer tilbage så hurtigt som muligt.

Hvad handler bogen om?

 

"Vi kan ikke tåle gluten" er en ny, dansk, illustreret børne- og familiebog om cøliaki og livet uden gluten.

I familien Møller lever Amalie på 11, Julius på 15 og Maj-Britt på 48 et glutenfrit liv. Det er ikke altid let, især ikke for børn, som måske står alene og ikke kender andre i samme situation.

Bogen forklarer om cøliaki, gluten og mad og giver masser af fif til, hvordan man gør fx i skolen, på rejser og derhjemme.

Familien Møller deler gavmildt ud af deres erfaringer på godt og ondt med det formål at give børn og familier den bedst mulige start på et liv uden gluten.

Bogen er skrevet i øjenhøjde til større børn, som selv kan læse og forstå, men egner sig også fint til højtlæsning. De mange billeder, illustrationer og farver gør bogen spændende både at læse og kigge i.

Bagest er der også et kapitel til forældre.

​Denne bog kan også sagtens være til hjælp for dem, som har fået hvedeallergi, glutenallergi og hudsygdommen dermatitis herpetiformis. De skal nemlig også lære, hvordan man bedst undgår gluten i hverdagen. 

 

Psst!

Husk at købe en ekstra bog til bedsteforældre eller andre, som også skal lære mere om cøliaki. 

*GRATIS FRAGT I DANMARK*

 

Format: Hardback, garnhæftet (høj, slidstærk kvalitet)

Størrelse: 170x230 mm

Sidetal: 80 sider

Handelsbetingelser

Faglig korrektur

I udarbejdelsen af bogen har vi sparret med to yderst kompetente fagpersoner inden for cøliaki og glutenfri kost for at sikre kvaliteten af indholdet.

Halfdan Thorsø Skjerning

Cand.psych., ph.d., forfatter og forsker inden for cøliaki, livskvalitet og sundhedspsykologi. Han har arbejdet med forskningsprojekter tilknyttet H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital og bruges af Dansk Cøliaki Forening som faglig ekspert.

Jonas Brorson Jensen

Læge og ph.d.-studerende med særlig interesse i molekylær og biokemisk sygdomsforståelse. Jonas blev selv diagnosticeret med cøliaki, da han var i starten af tyverne og har derfor sygdommens mange aspekter tæt inde på livet – fra trivsel til de molekylære mekanismer og nyeste forskning.

Forlag:

Next Edition
Asåvej 36
9220 Aalborg Øst

CVR-nr.: 38198289

Tlf.: 60609736

Handelsbetingelser

Du får en flot børnebog om livet med cøliaki for kun 149,- inkl. fragt.

Skriv til helle@nextedition.dk for at bestille.